søndag den 31. januar 2016

OPDATE

I går lørdag, d. 30/1, gik ved ned til et træningscenter som er tæt på os, ca 300 meter. Vi fik lov at være der gratis og lige se det an. Det er fint til mit behov og koster kun 30 kr. om måneden, så der melder vi os nok ind. De har bare ikke noget til at spritte maskinerne af med, hvilke jeg synes er lidt ulækkert. Efter en dejlig omgang træning smuttede vi hjem og fik et bad.
Senere gik vi ned til en skønhedssalon som ligger på vores gade. Vi fik ordnet negle på tær og føder og jeg fik glattet mit hår med føntørre. Derefter skyndte vi os videre i en taxa ud til vores organisation ’Rise Above’ hvor vi skulle til informations møde inden praktikstart og med efterfølgende barbecue.

På filippinerne snakker man to sprog, kan man sige. Et i nord og et i syd. Nord og syd filippierne er på en måde en slags rivaler. Derudover har de mange forskellige dialekter, alt efter hvor man er.
Hvide mennesker har høj status hernede, det viste jeg godt hjemmefra, men det er noget andet at opleve det på egen krop. I shopping centre står der vagter ved indgangene og tjekker ens tasker, men aldrig de hvides. Vi tilbyder dem, det for at vise respekt, alligevel. Man kalder hinanden mam, miss og sir – det er vigtigt ikke kun at sige thank you, men thank you mam fx, det viser respekt.

Vi har fået et skema som vi skal udfylde hver dag, hvor mange timer vi har været i praktik og det skal underskrives af en som har set at vi har været der. Vi skal have 150 timer om måneden, som svare til ca 5-6 timer om dagen.

 
^Sådan ser skemaet ud.

D. 31-1-16

I dag gik vi over på et hotel som ligger lige ved os og lånte deres pool på taget. Vi har selv en pool man der kan man ikke ligge og sole sig.
Senere tog vi i centeret og købte en stor fælles kalender så vi kan anskue tiden bedre og se hvornår vi skal til forskellige møder med Rise Above, hvornår vi skal have undervisning på et universitet og sidst men ikke mindst, se hvornår vores gæster kommer og besøger os.
Vi købte mere internet, hævede penge og handlede også lidt forskelligt mad ind, så vi har til en rum tid. Mange steder hernede tager de ikke kort, mega irriterende at skulle gå rundt med så mange penge hele tiden og så koster det lige 30 kr hver gang man hæver.
Vi skulle rigtig have startet i praktik i morgen, mandag d 1/2. Men vores praktiksted vil gerne lige have et møde med vores organisation først, så vi har en ekstra fridag i morgen.
Nu sidder jeg i min seng og har lige snakket med verdens bedste mor, endelig!

Rigtig god søndag aften til jer, hjemme i DK.

Hilsner fra Sine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar