AKTIVITETTER

Aktiviteter på Parian. Social workeren på mit praktiksted har bedt os studerende om at dele os i to grupper, så vi er 4 studerende i hver. Børnene er også delt op i to grupper - en med de ældste børn og en med de yngste. Det er så meningen at vi i grupperne skal holde nogle 'børne møder' engang imellem, hvor vi skal høre børnene om de har nogle ideer til aktiviteter de gerne vil lave og hvordan de tidligere aktiviteter har været. Indtil videre har vi holdt et børne møde i min gruppe ( som er de ældste børn). Børnene ønskede alle mulige sports ting de gerne vil prøve - fx badminton, fodbold, svømning og Vollyball. Is skøjte løb og en tur i shopping center ville de også rigtig gerne! Men ikke alt skal være sjov og ballade så det er op til os studerende også at lave nogle 'faglige' aktiviteter. Vi er startet op med et lille forløb omkring følelser. Vi har lavet en bog til dem hver, hvor på nogle af siderne står der nogle ord som fx 'love' 'anger' eller 'freindship' så har børnene skulle tegne hvad ordene fik dem til at føle. Vi fik nogle virkelig stærke tegninger/historier. Fx havde vi en side hvor de skulle tegne noget som gjorde dem ked af det - en dreng tegnede at han havde set sin egen far blive drabt og en anden tegnede at han engang var Brandt inde i er hus. Nogle børn viste slet ikke hvad de skulle tegne til ordet 'happy'. Virkelig en stærk oplevelse og en måde hvorpå jeg kom tættere på børnene og lærte dem endnu bedre at kende! Efterfølgende har vi haft et lille danse projekt hvor børnene skulle danse eller bevæge sig til noget forskelligt musik vi har udvalgt. Nogle sange var hårde rock sange, andre stille meditations agtige, nogle var skøre sigøjner agtige og andre var glade sange. Børnene havde svært ved opgaven og kunne ikke rigtig tage det seriøst selvom vi virkelig prøvede at få dem med. Kommende aktiviteter for marts måned er Vollyball og så skal vi ud og stå på skøjter en dag.

Hilsen Sine

BORACAY

Boracay Onsdag d 2/3 tog Cecilie og jeg med to danske piger vi har lært at kende hernede, til Boracay. Vi tog en taxa ud til lufthavnen. Flyveturen tog 45 minutter og så var vi landet på en ø, jeg ikke kan huske hvad hedder. Derfra tog vi en minivan halvanden time til en havneby hvor vi skulle med båd i 10 minutter. Efter bådturen tog vi en slags knallert taxa som kørte os til vores hotel som lå ned til stranden. Vi brugte det meste af tiden på stranden. Jeg blev meget solbrændt den første dag, på trods af meget faktor 50 solcreme. Så jeg holdt mig lidt under parasollerne de sidste dage. Om fredagen var vi ude og prøve lidt vandsport. Jeg prøvede en vand scooter - det var hysterisk morsomt, kan ikke huske hvornår jeg har grint så meget. Cecilie og jeg prøvede også sammen sådan en faldskærms ting som vi fløj i fra en båd og op i 80-120 meters højde. Der var rigtig god udsigt men havde alligevel ikke lige regnet med at jeg skulle prøve sådan noget. En af dagene var vi forbi en bar/resturant hvor der kun arbejdede dvæge, hold kæft de var søde. Ellers fik vi en del god mad og fik trukket en masse dejlig frisk luft, det var dejligt når man til dagligt bor i en storby fyldt med os.

Vores hotel i baggrunden


Vand scooter




Pigerne Stine og Maria


Klip klapper med fisk, minion og spiderman


Stine og jeg


Var oppe og flyve


Vi landede i vandet





Vandmelonshake 




Havnen paa den anden side


Vores vaerelse


Igen


Igen 


Flyver

Hilsen Sine

HVERDAGEN PAA PARIAN

^Den sødeste pige (skriver ikke navnene på dem, ikke endnu hvert fald)


^De to ældste drenge og to af de ældste piger.


^ Pigerne elsker at lege med neglelak



^ Vi har en enkel kasse lego, som er ret populaer.




^ Der vaskes haender inden spisetid





Lidt billeder fra Parian.
Hilsen Sine

PRISON DANCE

Prison Dance Lørdag d 27-2-2016 stod på en tur i fængsel. Cecilie og jeg fulgtes med to andre piger op til fængslet, som ligger oppe i bjergene. Vi kørte på knallerter det sidste stykke af vejen, da bakkerne kan være så stejle af taxaerne ikke kan komme op. Da vi ankom skulle vi skrive hvem vi var og hvor vi var fra og fik udleveret et skildt vi skulle have om halsen og et aftryk på armen. Vi blev sluset ind igennem et par 'poster' og fik taskerne tjekket - dog meget overflødisk - det er sikkert fordi vi er hvide at de ikke gør det grundigt med os. Da vi kom ind i gården, stod mange fanger (flest mænd og få kvinder) op rad og række i ens orange dragter og var klar til at opføre dans for os (der var mange andre der også var inde os se det) Så begyndte musikken og fangerne begyndte at danse nogle serier til forskellige sange (inklusiv en med danske Christopher) de var rigtig vildt og flot at se SÅ mange mennesker danse helt ens. Til sidst havde man mulighed for at komme ned og danse en dans sammen med fangerne og derefter kunne man tage billeder sammen. Jeg havde det lidt 'både og' med oplevelsen. Jeg synes det er dejligt at fangerne bliver aktiveret via dans i stedet for at sidde og glo hele dagen. Men jeg synes også det lidt er som at se aber i bur. Håber de selv har fået lov at vælge om de ville deltage. Jeg valgte ikke at få taget billeder med fangerne, da jeg synes det virker udstillings agtigt men mange andre gjorde det. Man kunne doner penge til dem på vej ud af fængslet, men jeg tror nu ikke pengene går en skid til fangerne - de er så korrupte hernede i fililand i forvejen. Hvis du bag skærmen vil se film derfra så har Cecilie lagt film op af det på vores facebookside.

Hilsen Sine

SKOLE PAA UNIVERSITETTET

Vi har to skole dage hernede mens vi er her. Vi har allerede været til den første. Alle de danske studerende fra min årgang mødtes og nogle som er i deres anden praktik (jeg er i min tredje og sidste) og til nogle socialrådgiver studerende her fra cebu. Vi var på universitet, hvor de har en bygning til socialt arbejde. Vi arbejdede i grupper med nogle cases som nogle af de studerende havde lavet ud fra oplevelser i deres praktik. I min gruppe havde vi en case om et Down syndrom barn som bliver tvangsfordret, vi diskuterede etik og hvad man kan gøre ved sagen. Alle grupper skulle fremlægge deres cases og svar på dem til sidst. Vi fik også mad og drikke og alt var på engelsk, men jeg forstod nu det meste alligevel :-)

^ Det eneste billede jeg fik fra dagen. To af de socail raadgiver studerende, som var i min gruppe. Kun disse to var nonner, og mega sjove og soede :-)

Hilsen Sine

VIDEOAFTEN + FAMILY DAY

Lørdag d. 20/2 tog Cecilie og jeg vores fold-ud madraser under armene og drog ud på børnehjemmet for at deltage i videoaften med overnatning, som to gamle studerende som er på besøg pt, havde arrangeret for børnene. Børnene havde fået slikposer og vi så henholdvis ’Toy story 3’ og ’Inderst inde’ – det er to børnefilm som jeg faktisk har set i forvejen. Dem der kender mig ved, at jeg virkelig ikke er til børnefilm og hele disney universet og det er exeptionelt at jeg havde set BEGGE film før. Så jeg brugte det meste af aftenen på at sludre med de store piger og forsøge at få aircondition til at virke. Børnene havde lidt svært ved at falde til ro, da de skulle sove, så der gik lang tid før alle sov. Jeg sov rigtig dårligt men det gjore ingen ting, for jeg lå tæt sammen med de sødeste børn og helt indviklet i et barn og jeg tænkte ”fuck om jeg får lus og fuck at jeg ligger dårligt på det her sten gulv” det var det værd! Børnene vågnede kl 6 næste morgen kun 5 timer efter de var gået i seng. De er vant til at stå tidligt op. De små børn skulle i bad og jeg hjalp til – det foregår ved at de er omkring 10-15 børn som bliver sæbet ind af de ældste børn og så tager de baljer med vand og kaster over sig. De andre studerende og jeg gik på Starbucks og fik en kaffe og lidt af spise. Derefter var det hjem til børnehjemmet igen og afsted med vores bus til ’Family day’. Family day er en afslutning på den forgangne uge som hver år bliver ’holdt’ i Cebu. Det er en uge hvor man gør særligt opmærksom på lovlig adoption. I løbet af den uge er der forskellige arrangementer – jeg havde deltaget et om mandagen d. 15/2 sammen med 15 af børnene til et show i et shopping center med taler for forskellige mennesker der har med det at gøre og noget underholdning for børnene. Om fredagen var der nogle af de andre studerende der havde været med 5 børn ude til en tegnekonkurrence. Nå, men – tilbage til family day. Family day blev holdt i en park, hvor vi mødtes med andre børnehjem fra byen. Så blev der holdt nogle konkurrencer mellem børnene på de forskellige børnehjem og Parian Drop-in Center vandt selvfølgelig (der hvor jeg er i praktik). Derudover var der opvisninger fra de forskellige børnehjem. Vores piger optrådte med to forskellige danse, derudover var der fri leg børnene imellem. Vi var hjemme igen omkring klokken 16, men vi kunne ikke gå endnu. En af pigernes far stod og ventede på os da vi kom., han er lige kommet ud af fængslet (har siddet inde for incest). Pigen gik i total panik og gemte sig og græd i evigheder. Hold kæft hvor var det bare hårdt at se på. Man må jo ikke have favoritter blandt børnene, meeeen men men…. Jeg blev hos pigen til hun kom til ro og vi fik snakket om det og hun fik lov at ringe til sin moster fra min telefon. Pigen er desværre nu blevet overflyttet til et andet center, af sikkerhedsmæssige grunde. Det er super godt for hende men det er virkelig hårdt for mig lige nu. Jeg har kun været på centeret i en lille måned, og allerede har jeg knyttet hvad jeg vil kalde for tætte bånd med nogle af børnene. Da der var kommet ro på centeret tog vi hjem og på det tidspunkt havde vi været på arbejde i 24 timer og var godt trætte.

Her er lidt billeder:

^ Dansk kanelsnegl. 

^ Paa vej i bussen

^Aahh... Et dejligt pigebarn.

^ De ealdste pige optraadte for vores social worker, fordi det var hans sidste dag.


^ Homer, vores social worker / min vejleder og Jeg. Homer stopper hos os, desvearre, han er skide dygtig og virkelig nem at omgaaes. Vi har faaet en ny soed kvinde som hedder Fujiko.


^ Nogle af studerende, Homer og jeg. 


Hilsen Sine