Praktik start

I går var lidt blandet. Først fik vi besked om, at vi ikke kan få vores ønskede praktiksted. Det er lidt nederen, da vi i snart et år har set frem til netop det sted. Vi har fået et andet praktiksted med børn i alderen 3-15 år. Vi må tænke positivt og håbe på at det er noget for os, selvom vi gerne ville have arbejdet primært med unge. 
Vi har været i SM mall i går, det var ikke lige så fedt som Ayala mall, som vi har været i de andre dage. Vi sluttede dagen af med burger på TGIF og en times massage. Vejret hernede er ikke noget andre mennesker ville råbe hurra for, da det regner ofte og er tåget. Men jeg synes det er rart at starte roligt op med vejret, inden vi når deres sommer her til april. 


I dag tog vi så hen til Rise Above ved 9 tiden. Vi kørte på scootere derover, dem har vi snart kørt med mange gange. Det er meget normalt hernede og man kommer hurtigere frem fordi de kører ind imellem bilerne når de holder i kø. Vi snakkede kort med Susanne og hun viste mig en måde hvorpå jeg kan sætte mit hår så jeg ikke hele tiden skal tage det ned når jeg skal have hjelm på (til når vi kører scooter). Derefter kom Nete og vi snakkede lidt om vores situationen og hvorfor vi ikke kunne få vores ønskede praktikplads. Vi fik printet vores CV og tog en taxa ud til praktikstedet.

Der kan forekomme ubehagelige informationer i det følgende:

Praktikstedet hedder "Parian drop in Center" og er et midlertidigt hjem for børn mellem 3-15 år. Imens de bor der arbejder den ansatte socialrådgiver på at finde ud af deres sager og skal beslutte om de skal videre i systemet, hjem til deres familier igen, eller andet. Socialrådgiveren fungerer lidt som vores chef. Han hedder Homer og jeg vil skyde på at han er måske omkring 30 år. Hver mandag holder vi møde med ham, frem over om den kommende uge. Vi skal arbejde ca 6 timer dagligt. Det er nogle ganske forfærdelige ting disse børn har oplevet. Manges forældre sidder i fængsel for noget med stoffer og andre har slået folk ihjel. Mange af børnene er også blevet seksuelt misbrugt af deres forældre. Nogle af børnenes forældre er søskende, hvilket har resulteret i misdannelser. Socialrådgiveren gennemgik alle børnenes sager med os i dag, og viste os blandt andet nogle billeder af en af børnene som var blevet holdt til fange af sin egen tante og mishandlet på groveste vis. 
Vi skal have godkendt de billeder vi tager hvis vi vil lægge dem op offentligt, så det tror jeg lige jeg venter lidt med. Vi må ikke have mobilen fremme (klart nok) men simpelhen fordi de er bange for at de unge piger ser vi er på facebook og at så skulle give dem interesse i også at få en og derigennem sælge dem selv. Nogle af børnene har intet sprog, heller ikke filippinsk. 

Hilsner fra Sine