tirsdag den 26. januar 2016

LIDT TANKER FRA FLYET



Det var vanvittigt hårdt at skulle sige farvel i lufthavnen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde regnet med, men ikke at jeg skulle begynde at græde. Det er jo en positiv ting det der skal til at ske, men at skulle rejse fra folk man elsker så sindsygt højt, er godt nok svære end jeg havde regnet med. Jeg var så privilegeret at have hele 7 personer med i lufthavnen: Mine forældre, min kæreste, 4 veninder og Emmy(min venindes hund). Hold op hvor det betyder ALVERDEN at de gad tage ud i lufthavnen ”bare” for at sige på gensyn, det er godt nok sødt af dem. Tanja min dejlige veninde kørte mig i sin bil sammen med min veninde Sissi og Marco (min kæreste) ud i lufthavnen. Det var rigtig dejligt at køre i bil derud, særligt når jeg skulle have SÅ meget med. Min kuffert vejer 28.5 kg (vi måtte have 30) og min håndbagage 5 kg og så er der jo også lige personlige ejendele som også vejer. 

Vi sad ved 7/11 og fik lidt at drikke og et stykke kage, indtil Cecilie og hendes veninder og familie ankom. Så fik vi tjekket ind og sagt det sidste farvel. Vi skulle først til London, så til Hong Kong og så til sidst Cebu.

Inden vi boardede fik vi lige tisset, fyldt vandflasker og købt nogle sandwich.
Turen til London forløb rigtig fint. Cecilie læste lidt i sin bog og hørte musik/sov. Jeg læste min mors ’Alt for damerne’ og tegnede i fin tegnebog jeg har fået af Sissi og Tanja. Vi fik en lille snack  -  Cecilie fik en tør bolle med lidt kylling i og jeg fik pasta med ost og spinat.
Flyet var før tid, så vi måtte flyve rundt i cirkler rundt om lufthavnen inden vi kunne lande. Da vi skulle lande rystede flyet helt vildt, det var som en vild karrusel.


Pt. Sidder vi i flyet på vej til Hong Kong. Jeg sidder i midten af Cecilie og en ældre herre som er døv og eftersom jeg lige har skrevet eksamensopgave om alternativ kommunikation, så er det ret sjovt at prøve at kommunikere med ham. Jeg hjalp ham lidt med at lærer fjernsynet at kende J Cecilie sidder og ser en serie på sin skærm (vi har alle hver vores, hvilke er med til at gøre det mere overskueligt at skule flyve i så lang tid(HINT TIL DIG MOR)) jeg har lige siddet og set lidt af en film med Meryl Streep i hovedrollen. Der er sindsygt mange film og serier at vælge imellem, så tiden skal nok gå. Vi kan vælge imellem hele 3 forskellige retter aftensmad og 2 forskellige slags morgenmad, ret fint synes jeg. Nu vil jeg se min film færdig og måske prøve at sove bagefter.

BILLEDER: 
 
^Min mor, mig og min far. Min fars grund til at han ikke smilede på billedet var: "jamen det er da en sørgelig situation at du rejser, så ingen fake smil" taget i lufthavnen. 


^Cecilie i lufthavnen i London. 














^Billedet vender forkert, men forstiller min skærm og man kan se hvor vi flyver over.

^Endnu et billede der vender forkert :D Men her ses vores 'menukort' fra flyet til Hong Kong.




DETTE INDLÆG ER FØRST LAGT OP I HONG KONG LUFTHAVN, GRUNDET MANGLENDE INTERNETFORBINDELSE.

På gensyn - Sine og skal hilse fra Cecilie og sige god dav.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar