NYT FRA FILI

I Hong Kong ventede vi 1 time, det var rart lige at kunne gå lidt rundt og stærke benene lidt. På flyet fik vi hvilet os lidt, spist lidt mad og snakkede, turen dog 2 timer og 20 min ca.
Da vi ankom, skulle vi selvfølgelig igennem paskontrollen. Vi gik over til hver vores. Politimanden spørger mig så om hvor længe jeg har tænkt mig at blive og hvad jeg skal lave på Filippinerne. VI har fået at vide hjemmefra at vi skal sige at vi er turister og skal rejse rundt. Det synes politimanden var lidt mærkeligt, kunne jeg se på ham, 6 måneder er måske også lige længe nok at rejse rundt kun i et land, hehe. Jeg fik virkelig sved på panden, og frygtede vi ikke blev lukket ind, også fordi vores visum åbenbart ikke var et ”rigtigt” visum, men ”kun” en godkendelse til at indrejse i landet. Vi kom heldigvis igennem, men med en reminder om at vi skulle opdatere det inden sidst i marts.

Da vi kom ud fra lufthavnen stod en pige ved navn Nete, og ventede på os. Hun gik bare hen til os spurgte om vi var fra Rise Above (som er vores organisation) hun kunne åbenbart tydeligt se at vi kom som to forvirrede danske studerende. Vi fik udleveret et velkomst brev med en invitation til et møde med info og bagefter fest som Rise Above holder for de 50 nye danske studerende. Vi gik hen for at vente på to andre danske studerende der også kunne køres af Nete og Susanne hen til vores respektive boliger. Nete og Susanne er begge fra Rise Above. Susanne tog et kig på vores visum og forklarede at det ikke er det vi skal bruge og at vi inden for 30 dage skal opsøge et sted hvor vi kan få visum - Pisse irriterende.
Vi blev lidt sure på den filippinske ambassade hjemme i Danmark, for at have solgt os noget forkert + at det altså er ret dyrt at få lavet visum, så det er penge lige ud af vinduet – dejligt!

Turen fra lufthavnen til vores lejlighed, tog nok omkring 45 minutter. Jeg havde fået fortalt hjemmefra at trafikken er sindssyg og ganske rigtig! Min mor ville besvime hvis hun så det. De har trafiklys osv. men det bliver sgu ikke rigtigt brugt. Da vi ankom til ’Windland Towers’ (der hvor vi bor er) som er to store høje bygninger var der politi til at holde øje med vores område, rigtig trykt og rart, synes jeg. Vi blev vist op af en anden politibetjent (de arbejder åbenbart nede i receptionen) til vores lejlighed som er på 14 etage og Nete gik med os op. Der var hele 3 låse på vores dør, mega security! Nete sagde kort lige et par søde ting til os, om at savnet kan være stort de første dage men hun lovede at det nok 
skulle gå over og at vi om to uger sikkert følte at vi altid havde været her. Jeg havde ondt i maven da vi ankom til lejligheden og havde bare lyst til at tage hjem LIGE NU! Det var først der det rigtig gik op for mig hvad fanden jeg egentlig er gået ind til. Det er heldigvis aftaget, indtil videre.
Efter Nete var gået kiggede vi lidt på nogle ting som Pernille havde efterladt til os. Pernille er en studerende som har været her et halvt år før os, som Cecilie kender hjemmefra. Hun havde efterladt lidt ting som er gode her til starten, fx myggespray og en internet rouder, som vi dog ikke kunne få til at virke.

Efter det satte vi os hver i sær og læste nogle breve som venner hjemmefra havde givet os med, som vi først måtte åbne når vi ankom. Hold nu op man! Min veninde Ida havde givet mig et brev med og en lille pakke med en bog hvor hun havde skrevet en masse søde citater ned omkring det at rejse og at savne. Jeg fik tåre i øjnene, men bogen hjalp også på mit savn hjem til. Jeg tog et bad i iskoldt vand, det skal man sgu vende sig til og pakkede lidt ud. Vi erfarede hurtigt at der intet WC papir var, så vi brugte nogle servietter jeg heldigvis havde med hjemmefra (dejligt med mødre der giver en sådan noget). Jeg faldt ret hurtigt i søvn da vi gik i seng, havde ikke sovet i et døgn og var så bombet af turen herned. Jeg vågnede et par gange men sov egentlig ok.
I dag har vi så været nede i et stort shopping center som ligger 15 min på gå ben fra vores lejlighed. Vi brugte nok 1 time på at finde ud af hvilken butik man kunne købe mobilnumre og internet i. Men vi fandt det og vi kan nu overleve :D. Efter det satte vi os og fik noget at spise. Heldigvis havde vi pakket lidt snacks hjemmefra, for det første rigtig måltid fik vi først efter 16 timer i lejligheden. Efter maden gik vi i et stort super marked og købte lidt til at have i køleskabet. Vi har fået at vide at det nærmest er billigere at gå ud og spise hernede, så indtil videre har vi bare købt lidt yoghurt, æg, brød og mælk (glæder mig til at prøve deres mælk) til at starte med. Derefter gik vi i en afdeling hvor de havde ting til huset. Vi købte håndklæder, sengetøj, nyt badeforhæng, bøjler og en dims til badekaret så man ikke faldet i det. De har LIGE fået en H&M hernede fik vi fortalt, det er jo dejligt men en butik man kender, den er rigtig stor og med en home afdeling også. Vi tog en taxa hjem med alt det vi havde købt og slappede lidt af. Så kom vores ejendomsmægler forbi og vi fik skrevet under på lejekontrakt og fik nogle spørgsmål på plads. Senere kom to damer forbi som er vores vaskedame og rengøringsdame. Det er så sindssygt luksus med dem, det koster ca 42 kr for 2 timers rengøring og så bestemmer vi selv hvor ofte vi vil have det. Vi får leveret gas og vanddunke fra ejendomsmægleren. Nu vil jeg prøve at begynde at pakke lidt ud.
Jeg vil se om jeg kan få taget nogle billeder af vores lejlighed snarest

Hilsner fra Sine