CECILIES FOEDSELSDAG

19/1-2016 Fredag d. 19/2 havde Cecilie fødselsdag. Vi startede morgenen ud med sang herhjemme og jeg havde en lille gave med hjemmefra DK. Vi var de eneste studerende sammen med børnene på centeret, da de andre var på tur med nogle. Vi legede med neglelak, fake tattoveringer, hørte høj musik og dansede. Efter de havde spist, delte Cecilie noget slik ud til børnene. Efter arbejde tog vi ned til ”damerne” – det kalder vi damerne som vi kommer hos i en salon tæt på os. De kan seriøst ALT. Denne gang fik Cecilie massage og ordnet negle. Jeg fik vasket hår, glattet det og fik sat øjenvipper på. Vi er blevet totalt gode venner med dem efterhånden, og de vinker på livet løs når vi går forbi. Efter damerne gik vi hjem i bad og gjorde os klar til at skulle ud og bowle med nogle piger, vi har lært at kende hernede. Da vi kom hen til bowling hallen måtte vi vente en timer fordi nogle af pigerne sad fast i en taxa – så da vi spurgte efter en ledig bane var der ikke flere ledige. Så vi tog hen på Maya, som er en mexikansk resturant som Cecilie gerne ville spise på. De har kun gurkemole i august måned, hvilke tager meget af det mexikanske for mit vedkommende, øv! Vi gik over på en bar tæt på efterfølgende og fik et par drinks og et par shots og sang fødselsdagssang for Cecilie. Senere stødte to drenge til, som vi også kender i forvejen. Efter baren stod den på disko. Og jeg skal sandelig love for at vi fik disko for penge. Ohh my god, aldrig har jeg oplevet et sådan vildt diskotek. Det var virkelig stort og havde en kæmpe scene hvor der stod to fyre og var DJ. Der var sæbebobler og konfetti i luften og så måtte man ryge derinde. Virkelig ulækkert. Generelt bliver vi kigget meget på hernede i fililand, men jeg skal da love for at folk gerne ville have billeder med de hvide piger på diskotekket. Drinks fik vi også, de er sgu nogen for sig de filippinere. Jeg fulgtes hjem med en af pigerne i en taxa og Cecilie kom hjem senere på natten. Hilsen Sine

Hilsen Sine

BILLEDER AF PARIAN DROP-IN CENTER

^Inde bag her er køkkenet. 



^Det er her børnene primært leger når de er indenfor. Der er dog ikke tag i midten. 


^Her er centeres bus, som vi bruger når vi skal på tur med børnene. Den bliver ikke brugt ret meget.


^Det her er udendørs. Her spiller børnene bold, shipper og leger med kridt. 


^Den anden ende af udendørs arealet. 


^Lidt af drengenes rum


^Lidt af pigernes rum


^Det er trappen fra 1 etage og ned til "stuen"


^1 etage. Det i midten er et slags net at planter som man går udenom. På første 1 etage findes kontoret, et stort klasselokale og de studerendes WC.




^ Koekken


^ Mimi som er husmoren, laver mad.




Der kommer nok flere billeder af centeret løbende.... Hilsen Sine

BILLEDER AF OMRÅDET

Min mor har efterspurgt billeder af det område vi bor i. Jeg har gjort et forsøg her:




^Lidt sløret billede. Det er her vi går ind - receptionen. 



^Her kan ses hvor mange etager der er i vores bygning - elevatoren. Vi bor på 14. Læg mærke til at nummer 13 ikke er der - jeg gætter på de har sprunget den over pga. det er et ulykkes tal?


^Vores dør ind til lejligheden. 


^Vores pool. 


^Udsigten fra altanen.


^De to høje hvide bygninger er der vi bor. Billedet er taget fra vores fitness center. 

Hilsen Sine

LIVET I CENU, INDTIL NU

Jeg skal huske at kalde byen vi bor i for Cebu City og ikke kun Cebu. For øen vi bor på hedder nemlig også Cebu, bare uden City bag ved ;-) Hehe.

Cecilie og jeg har været ude og købe en fold-ud madras hver. Egentlig har jeg længe vidst, at jeg skulle anskaffe mig en, til når Ida kommer og besøger mig (jeg har kun en enkeltmands seng) Men nu bruger vi dem også til at tage med ned til vores pool og ligge på dem, da der ikke er noget andet at ligge på der. Vi har også fået købt rengøringsting til rengøringsdamen. De fejer meget hernede og bruger ikke støvsuger, så vi har købt en kost og fejebakke til hende og en helt ny halløj til at vaske gulv med, og en smart spand til, der kan dreje rundt.

Jeg har fået meldt mig ind i fitness nu, til 350kr(!) om måneden. Det er 100 kr mere om månden end jeg gav derhjemme, men så sparer jeg på nogle andre ting hernede, så det går nok. I fintess centeret har de hvad jeg skal bruge og så har de hold med for eksempel zumbaa og yoga, så det er top! Jeg har prøvet at være til en zumbaa time den anden dag, det var rigtig fedt at få bevæget hele kroppen til fed musik. Instuktøren var dog lige lidt mere smidig og hurtig end det jeg lige kunne følge med til, men jeg gjorde mit bedste. Jeg tænker at prøve det igen og så tænker jeg at få prøvet deres yoga hold også. Derudover svømmer jeg i vores pool, så motion får jeg lidt af. 

Det er pt virkelig vigtigt for mig at få tabt mig. Derhjemme inden vi tog afsted var det vinter og derfor var jeg pakket meget ind i tøj og kiggede mig nok ikke lige i spejlet så ofte. Da jeg kom herned og behøvede mindre tøj på kroppen, fik jeg set og ser hvor slemt det står til og så har jeg et stort spejl på værelset som virkelig husker mig på det hver dag. Børnene på arbejdet nævner også tit at jeg er "big", de mener det godt, for hernede er det pænt at være "big" men de ser bare aldrig nogle som er det, så det er lidt en oplevelse for børnene at se store mennesker - Det minder mig selvfølgelig også om min vægt. Nu må vi se hvad jeg kan gøre ved det (måske får jeg slet ikke tabt mig noget, vil ikke love mig selv alt for meget). 

De bruger ufatteligt meget friture og oile til deres mad hernede. Sund mad er det dyreste og usund mad er virkelig billigt. Cola er faktisk billigere end vand. En liter mælk koster omkring 20 danske kr. Det er svært at spise sundt, men jeg gør mit bedste og holder mig indtil videre fra ris (som de jo spiser KONSTANT, vi er jo i Asien) faktisk har jeg heller ikke lyst til alt det friture, så når vi er ude har jeg indtil videre bestilt salater.

 Vi er begyndt at køre meget med jeepney. Det er en slags bus, bare meget mindre og så sidder man på to rækker overfor hinanden. Der er nærmest ingen grænse for hvor mange man kan sidde i den - så man sidder ofte klemt. Der er ingen busstoppesteder, man stiller sig bare et tilfældigt sted og gør tegn til at den skal stoppe. Når man skal af så siger man en kysselyd eller banker med en mønt på jeepneyens tag - så hører charføren det og standser så snart det er muligt for ham - skide smart, så man kan tage den hvor man vil og stige af hvor man vil. Det koster 1 krone uanset hvor langt du skal. 

^Det bedste billede jeg har pt af en jeepney.

Luften hernede er, SURPRISE, virkelig klam. Det havde jeg godt forberedt mig på hjemmefra - meget ligesom i Bangkok og sikkert resten af Asiens storbyer. Der er så sindsygt meget os, man kan tydeligt se sorte skyer komme ud af en hver bil. Nogle gange kan det føles som om man ikke kan trække vejret ordentligt - så jeg ser frem til at komme ud fra byen og få frisk luft snart. 

Jeg føler mig ikke helt hjemme i byen endnu, men det kommer snigende. Efterhånden kan jeg genkende en del ting når vi kører forbi. Jeg kan ca vejen til arbejde (ca en halv time i jeepney) og så kan jeg finde rundt i det store shoppingcenter tæt på os. 

Min aircondition har larmet i flere dage nu, når den er slukket, vel at mærke. Derfor har jeg sovet i stuen de sidste 3 nætter. Ejendomsmægleren kommer med en mand der kan fikse det snart. Så har vi fået lavet vores WC bræt og fået prop til badekaret - store ting sker her i lejligheden!

Hjemveen er ikke rigtig kommet endnu, der sker så meget hele tiden, så jeg når ikke at tænke så meget over det. Dog savner jeg den danske natur, en dejlig lang gåtur i dyrehaven med Tanja, Sissi og Emmy, kunne jeg virkelig godt trænge til. En tur op og ned af strøget med min mor i hånden ville jeg heller ikke klage over lige nu. At ligge og lytte til regnen sammen med Marco ville heller ikke være helt værst lige nu. En lækker burger og biograf tur med Ida ville også gøre undervækker. MEN! Marco kommer om lidt over en måned og Ida om 3 måneder og så glæder jeg mig bare over at jeg er så priviligeret med de gode mennesker i mit liv <3 

Hilsen Sine

MODESHOW PÅ PARIAN

Internettet har ikke virket i et par dage nu, derfor ingen opdatering. Men NU skulle det virke igen!
I sidste uge holdte de 7 ældste piger og to studerende her fra Cebu fashionshow for de andre børn og de studerende. Det var ganske hyggeligt. Pigerne starte med at danse en dans for os, efterfølgende skulle de visee 3 forskellige sæt tøj hver og synge en sang hver også. Så blev der uddelt forskellige priser for bedste kjole, bedste sang osv. Her er lidt billeder: 


^Her er 5 af de 7 deltagende piger.


^Pigerne har vist haft taget min telefon til at tage selfies med.


^Publikum


^Pigernes dans


^Imens pigerne var inde og skifte tøj dansede de andre børn til høj musik.
Sikke en fest!

Hilsen Sine

PARIAN DROP-IN CENTER

Nu har jeg været i praktik den første uge. Hold op der er mange nye indtryk, der skal bearbejdes og reflekteres over.
Jeg må faktisk indrømme, at jeg troede de ville være mere 'fattige' end de faktisk er. Børnene har hver deres seng, dog med en meget brugt, tynd madras, en hovedpude og et lagn hver. De har et rum i en stor reol hver med deres personlige ting. Det er ikke meget, og slet ikke nok, men man kan komme langt med få midler, faktisk.  Drengene bor i et rum og pigerne i et andet. De kommer i bad hver dag og får tre måltider + snacks hver dag. De har et slags 'skema' som indeholder hvad hver dag skal gå med. Dog har jeg ikke oplevet endnu at det bliver overholdt sådan fuldstændig og så er begrebet 'fili time' også flittigt brugt, virker det til. Det betyder at det med tider, ikke bliver så nøjagtigt overholdt. Billedet af skemaet ses herunder.




De har ofte besøg af organisationer eller andre som har støttet økonomisk. Indtil videre har jeg oplevet at nogle er kommet med mad til dem (noget der minder om Mac D) og en dag havde de en meget kendt person på besøg. De får også ret meget slik og kager af de besøgende (faktisk har jeg slet ikke oplevet dem spise grøntsager endnu) hvilket jeg synes er lidt sjovt, ikke så mærkeligt at de har så mange huller i tænderne som de har. De slags ting havde jeg slet ikke regnet med at der ville være noget som helst af. Men det er da dejligt at se at folk gerne vil støtte børnene. Vi studernede på stedet er selv i gang med, at få en fond op at stå, så det håber jeg også kan hjælpe os til, at kunne lave noget med børnene og få nogle gode oplevelser med dem og derigennem knytte os tættere til dem.

Pt er der vist 29 børn på børnehjemmet. Det er forskelligt hele tiden, eftersom der kommer nye til og andre stikker af. Den yngste er 3 år og den ældste er 15.
Mange har spurgt mig hvordan den første uge i praktikken er gået (tak for det) og til det kan jeg svare, at det er gået godt, særligt på trods af at jeg havde sat mig op på at skulle i praktik et andet sted. Det er nogle søde børn, men også rimelig uopdragende vil jeg næsten sige. Hvilke ikke er så mærkeligt i min optik, udfra deres vilkår og svigt i livet. Jeg skal bare lige slå koldt vand i blodet nogle gange og tælle til 10. 

Da hygiegnen er virkelig dårlig og vores leder har bedt os om at holde fokus på det, har vi valgt at indlede denne uge med hygiegne. Vi vil forsøge at gøre det til en vane for børnene at vaske hænder inden de spiser (særligt fordi de spiser med hænderne), børste tænder efter maden og så vil vi forsøge at holde deres lus nede, så godt vi kan. Disse ting bliver ikke rutine lige med det samme og vi er klar på at det næste hold studerende efter os nok også bør køre det videre, så det forhåbentlig en dag kan blive en vane for børnene. Børnene elsker at sidde og lede efter lus på hinanden. En pige fandt ca omkring 20 store lus i en andens hår i dag og sad derefter og legede med dem i sine hænder. Jeg forsøgte virkelig at stoppe hende med det, men så løb hun bare og synes det var virkelig morsomt. Puha, ad. Jeg er så småt gået i gang med at kæmme nogle i dag og har været ude og købe min egen kam til at kæmme børnene med fremover. Der er ikke den store pædagogik i det, men det er sgu noget vi bliver nød til at få styr på.

Vi har fået at vide at filippinerne ikke er glade for konfrontationer og spørgsmål hvor der kun kan svares ja og nej til. Det er virkelig noget jeg skal tænke meget over og øve mig i åbne spørgsmål, samtidig med at man lige skal oversætte det til engelsk inden også. For eksempel i dag, da jeg skulle skrive en sms til min leder og spørger om vi måtte give pigerne noget neglelak som vi ikke brugte mere. Så skal det formuleres så ikke han kan svare ja eller nej, virkelig anstregende.

Jeg kan desværre ikke redde hele Filippinerne, men hvis jeg får chancen for at gøre en forskel, yde en ekstra indsats, dele ud af glæde og kærlighed, så tager jeg den!

Hilsen Sine

LEJLIGHEDEN

Så har jeg endelig fået lagt billeder op af vores lejlighed. Det tager 1000 år med det MEGET langsomme internet vi har. 

Vi starter med mit værelse:



Mit værelse er omkring 10 kvm. 









Jeg har endnu ikke fået hængt alle mine billeder op. Skal have købt noget elefantsnot.



Stuen/køkken:









Badeværelse: 




Wc'et er ved at blive lavet.




Cecilies værelse:







Cecilie har et stort skrivebord og endnu et stort skab - billedet gad bare ikke virke.
Det var så en lille rundtur :-)

Hilsen Sine