OPDATE

I går lørdag, d. 30/1, gik ved ned til et træningscenter som er tæt på os, ca 300 meter. Vi fik lov at være der gratis og lige se det an. Det er fint til mit behov og koster kun 30 kr. om måneden, så der melder vi os nok ind. De har bare ikke noget til at spritte maskinerne af med, hvilke jeg synes er lidt ulækkert. Efter en dejlig omgang træning smuttede vi hjem og fik et bad.

Senere gik vi ned til en skønhedssalon som ligger på vores gade. Vi fik ordnet negle på tær og føder og jeg fik glattet mit hår med føntørre. Derefter skyndte vi os videre i en taxa ud til vores organisation ’Rise Above’ hvor vi skulle til informations møde inden praktikstart og med efterfølgende barbecue.

På filippinerne snakker man to sprog, kan man sige. Et i nord og et i syd. Nord og syd filippierne er på en måde en slags rivaler. Derudover har de mange forskellige dialekter, alt efter hvor man er.

Hvide mennesker har høj status hernede, det viste jeg godt hjemmefra, men det er noget andet at opleve det på egen krop. I shopping centre står der vagter ved indgangene og tjekker ens tasker, men aldrig de hvides. Vi tilbyder dem, det for at vise respekt, alligevel. Man kalder hinanden mam, miss og sir – det er vigtigt ikke kun at sige thank you, men thank you mam fx, det viser respekt.

Vi har fået et skema som vi skal udfylde hver dag, hvor mange timer vi har været i praktik og det skal underskrives af en som har set at vi har været der. Vi skal have 150 timer om måneden, som svare til ca 5-6 timer om dagen.

 

^Sådan ser skemaet ud.

D. 31-1-16

I dag gik vi over på et hotel som ligger lige ved os og lånte deres pool på taget. Vi har selv en pool man der kan man ikke ligge og sole sig.

Senere tog vi i centeret og købte en stor fælles kalender så vi kan anskue tiden bedre og se hvornår vi skal til forskellige møder med Rise Above, hvornår vi skal have undervisning på et universitet og sidst men ikke mindst, se hvornår vores gæster kommer og besøger os.

Vi købte mere internet, hævede penge og handlede også lidt forskelligt mad ind, så vi har til en rum tid. Mange steder hernede tager de ikke kort, mega irriterende at skulle gå rundt med så mange penge hele tiden og så koster det lige 30 kr hver gang man hæver.

Vi skulle rigtig have startet i praktik i morgen, mandag d 1/2. Men vores praktiksted vil gerne lige have et møde med vores organisation først, så vi har en ekstra fridag i morgen.

Nu sidder jeg i min seng og har lige snakket med verdens bedste mor, endelig!

Rigtig god søndag aften til jer, hjemme i DK.

Hilsner fra Sine

29/1-16

I går glemte jeg at nævne at vi også har pool og massage ordning. Det er næsten som at bo på et hotel. Når vi kommer hjem tager politi menneskerne vores ting og tager med os op på værelset og stiller tingene. Virkelig service på højt plan!

Og, faktisk blev vi væk fra hinanden i Hong Kong lufthavnen, dog kun 5 minutter ca. Cecilie synes det var lidt irriterende, jeg er nemlig lidt langsom, så hun troede jeg var bagud. Men jeg var foran og stod og ventede på hende. Det var sgu lidt komisk.

I går i supermarkedet var der en lille dreng der kom hen og spurgte hvor vi var fra. Vi svarede Danmark og drengen nævnte at han var fan af Lego, lidt sjovt, at de har styr på det er et dansk mærke i så tidlig en alder. Man kan faktisk få mange danske ting hernede, blandt andet Lego, arla produkter og danske kager (småkager) 
Folk kigger generelt meget på os og efter os. Nogle har sågar bukket for os. Filippinerne er et meget sødt folkefærd, indtil videre. De taler så pænt til en og hjælper med at tage ens ting.


I dag har vi sovet længe, måske er det på grund af jetlag. Vi tog i centeret igen i dag og købte lidt ind til HYGGE i lejligheden - puder, tandkrus, gulvtæppe, opbevaringskasse til produkter og vi har handlet ind til kød i morgen til festen. Vi var en tur på starbucks og fik en kaffe (det elsker Cecilie), købte en lille pung til vores fælles penge og handlede ind til hjemmelavet aftensmad, som nu er indtaget.

Hilsen Sine

NYT FRA FILI

I Hong Kong ventede vi 1 time, det var rart lige at kunne gå lidt rundt og stærke benene lidt. På flyet fik vi hvilet os lidt, spist lidt mad og snakkede, turen dog 2 timer og 20 min ca.
Da vi ankom, skulle vi selvfølgelig igennem paskontrollen. Vi gik over til hver vores. Politimanden spørger mig så om hvor længe jeg har tænkt mig at blive og hvad jeg skal lave på Filippinerne. VI har fået at vide hjemmefra at vi skal sige at vi er turister og skal rejse rundt. Det synes politimanden var lidt mærkeligt, kunne jeg se på ham, 6 måneder er måske også lige længe nok at rejse rundt kun i et land, hehe. Jeg fik virkelig sved på panden, og frygtede vi ikke blev lukket ind, også fordi vores visum åbenbart ikke var et ”rigtigt” visum, men ”kun” en godkendelse til at indrejse i landet. Vi kom heldigvis igennem, men med en reminder om at vi skulle opdatere det inden sidst i marts.

Da vi kom ud fra lufthavnen stod en pige ved navn Nete, og ventede på os. Hun gik bare hen til os spurgte om vi var fra Rise Above (som er vores organisation) hun kunne åbenbart tydeligt se at vi kom som to forvirrede danske studerende. Vi fik udleveret et velkomst brev med en invitation til et møde med info og bagefter fest som Rise Above holder for de 50 nye danske studerende. Vi gik hen for at vente på to andre danske studerende der også kunne køres af Nete og Susanne hen til vores respektive boliger. Nete og Susanne er begge fra Rise Above. Susanne tog et kig på vores visum og forklarede at det ikke er det vi skal bruge og at vi inden for 30 dage skal opsøge et sted hvor vi kan få visum - Pisse irriterende.
Vi blev lidt sure på den filippinske ambassade hjemme i Danmark, for at have solgt os noget forkert + at det altså er ret dyrt at få lavet visum, så det er penge lige ud af vinduet – dejligt!

Turen fra lufthavnen til vores lejlighed, tog nok omkring 45 minutter. Jeg havde fået fortalt hjemmefra at trafikken er sindssyg og ganske rigtig! Min mor ville besvime hvis hun så det. De har trafiklys osv. men det bliver sgu ikke rigtigt brugt. Da vi ankom til ’Windland Towers’ (der hvor vi bor er) som er to store høje bygninger var der politi til at holde øje med vores område, rigtig trykt og rart, synes jeg. Vi blev vist op af en anden politibetjent (de arbejder åbenbart nede i receptionen) til vores lejlighed som er på 14 etage og Nete gik med os op. Der var hele 3 låse på vores dør, mega security! Nete sagde kort lige et par søde ting til os, om at savnet kan være stort de første dage men hun lovede at det nok 
skulle gå over og at vi om to uger sikkert følte at vi altid havde været her. Jeg havde ondt i maven da vi ankom til lejligheden og havde bare lyst til at tage hjem LIGE NU! Det var først der det rigtig gik op for mig hvad fanden jeg egentlig er gået ind til. Det er heldigvis aftaget, indtil videre.
Efter Nete var gået kiggede vi lidt på nogle ting som Pernille havde efterladt til os. Pernille er en studerende som har været her et halvt år før os, som Cecilie kender hjemmefra. Hun havde efterladt lidt ting som er gode her til starten, fx myggespray og en internet rouder, som vi dog ikke kunne få til at virke.

Efter det satte vi os hver i sær og læste nogle breve som venner hjemmefra havde givet os med, som vi først måtte åbne når vi ankom. Hold nu op man! Min veninde Ida havde givet mig et brev med og en lille pakke med en bog hvor hun havde skrevet en masse søde citater ned omkring det at rejse og at savne. Jeg fik tåre i øjnene, men bogen hjalp også på mit savn hjem til. Jeg tog et bad i iskoldt vand, det skal man sgu vende sig til og pakkede lidt ud. Vi erfarede hurtigt at der intet WC papir var, så vi brugte nogle servietter jeg heldigvis havde med hjemmefra (dejligt med mødre der giver en sådan noget). Jeg faldt ret hurtigt i søvn da vi gik i seng, havde ikke sovet i et døgn og var så bombet af turen herned. Jeg vågnede et par gange men sov egentlig ok.
I dag har vi så været nede i et stort shopping center som ligger 15 min på gå ben fra vores lejlighed. Vi brugte nok 1 time på at finde ud af hvilken butik man kunne købe mobilnumre og internet i. Men vi fandt det og vi kan nu overleve :D. Efter det satte vi os og fik noget at spise. Heldigvis havde vi pakket lidt snacks hjemmefra, for det første rigtig måltid fik vi først efter 16 timer i lejligheden. Efter maden gik vi i et stort super marked og købte lidt til at have i køleskabet. Vi har fået at vide at det nærmest er billigere at gå ud og spise hernede, så indtil videre har vi bare købt lidt yoghurt, æg, brød og mælk (glæder mig til at prøve deres mælk) til at starte med. Derefter gik vi i en afdeling hvor de havde ting til huset. Vi købte håndklæder, sengetøj, nyt badeforhæng, bøjler og en dims til badekaret så man ikke faldet i det. De har LIGE fået en H&M hernede fik vi fortalt, det er jo dejligt men en butik man kender, den er rigtig stor og med en home afdeling også. Vi tog en taxa hjem med alt det vi havde købt og slappede lidt af. Så kom vores ejendomsmægler forbi og vi fik skrevet under på lejekontrakt og fik nogle spørgsmål på plads. Senere kom to damer forbi som er vores vaskedame og rengøringsdame. Det er så sindssygt luksus med dem, det koster ca 42 kr for 2 timers rengøring og så bestemmer vi selv hvor ofte vi vil have det. Vi får leveret gas og vanddunke fra ejendomsmægleren. Nu vil jeg prøve at begynde at pakke lidt ud.
Jeg vil se om jeg kan få taget nogle billeder af vores lejlighed snarest

Hilsner fra Sine

LIDT TANKER FRA FLYET

Det var vanvittigt hårdt at skulle sige farvel i lufthavnen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde regnet med, men ikke at jeg skulle begynde at græde. Det er jo en positiv ting det der skal til at ske, men at skulle rejse fra folk man elsker så sindsygt højt, er godt nok svære end jeg havde regnet med. Jeg var så privilegeret at have hele 7 personer med i lufthavnen: Mine forældre, min kæreste, 4 veninder og Emmy(min venindes hund). Hold op hvor det betyder ALVERDEN at de gad tage ud i lufthavnen ”bare” for at sige på gensyn, det er godt nok sødt af dem. Tanja min dejlige veninde kørte mig i sin bil sammen med min veninde Sissi og Marco (min kæreste) ud i lufthavnen. Det var rigtig dejligt at køre i bil derud, særligt når jeg skulle have SÅ meget med. Min kuffert vejer 28.5 kg (vi måtte have 30) og min håndbagage 5 kg og så er der jo også lige personlige ejendele som også vejer. 

Vi sad ved 7/11 og fik lidt at drikke og et stykke kage, indtil Cecilie og hendes veninder og familie ankom. Så fik vi tjekket ind og sagt det sidste farvel. Vi skulle først til London, så til Hong Kong og så til sidst Cebu.

Inden vi boardede fik vi lige tisset, fyldt vandflasker og købt nogle sandwich.

Turen til London forløb rigtig fint. Cecilie læste lidt i sin bog og hørte musik/sov. Jeg læste min mors ’Alt for damerne’ og tegnede i fin tegnebog jeg har fået af Sissi og Tanja. Vi fik en lille snack  -  Cecilie fik en tør bolle med lidt kylling i og jeg fik pasta med ost og spinat.

Flyet var før tid, så vi måtte flyve rundt i cirkler rundt om lufthavnen inden vi kunne lande. Da vi skulle lande rystede flyet helt vildt, det var som en vild karrusel.

Pt. Sidder vi i flyet på vej til Hong Kong. Jeg sidder i midten af Cecilie og en ældre herre som er døv og eftersom jeg lige har skrevet eksamensopgave om alternativ kommunikation, så er det ret sjovt at prøve at kommunikere med ham. Jeg hjalp ham lidt med at lærer fjernsynet at kende J Cecilie sidder og ser en serie på sin skærm (vi har alle hver vores, hvilke er med til at gøre det mere overskueligt at skule flyve i så lang tid(HINT TIL DIG MOR)) jeg har lige siddet og set lidt af en film med Meryl Streep i hovedrollen. Der er sindsygt mange film og serier at vælge imellem, så tiden skal nok gå. Vi kan vælge imellem hele 3 forskellige retter aftensmad og 2 forskellige slags morgenmad, ret fint synes jeg. Nu vil jeg se min film færdig og måske prøve at sove bagefter.

BILLEDER: 

 

^Min mor, mig og min far. Min fars grund til at han ikke smilede på billedet var: "jamen det er da en sørgelig situation at du rejser, så ingen fake smil" taget i lufthavnen. 

^Cecilie i lufthavnen i London. 

^Billedet vender forkert, men forstiller min skærm og man kan se hvor vi flyver over.

^Endnu et billede der vender forkert :D Men her ses vores 'menukort' fra flyet til Hong Kong.

DETTE INDLÆG ER FØRST LAGT OP I HONG KONG LUFTHAVN, GRUNDET MANGLENDE INTERNETFORBINDELSE.

På gensyn - Sine og skal hilse fra Cecilie og sige god dav.

BLANDET

Så har jeg haft den sidste skole dag i et halvt år. Det er for vild en følelse. Vi har de samme studiedage som de studerende der bliver hjemme i Danmark men det bliver aldrig det helt det samme alligevel. Vi er så småt gået i gang med at få nedfælde nogle læringsmål. 




Er du snart klar?
Er nærmest det eneste og sværeste spørgsmål jeg bliver stillet i disse dage.
Svaret er noget usikkert, for bliver jeg nogensinde klar? Altså, jeg har da pakket og har  pakket lejligheden ned, men det gør mig vel ikke klar. Hvilken slags klar menes der egentlig?


Jeg kommer helt siklert til at savne ...

Min mor
Min dyne
Min kæreste
RUGBRØD, ristet
Mine veninder
Faxe kondi
Den danske natur
Larkrids
Mælkeprodukter
Diverse resturanter


.... Som man vel heller ikke kan gøre sig klar til?
Lidt tanker fra en grå mandag som snart bliver skiftet ud med onsdag og sol! SYGT.

Hilsen Sine

3 UGER TILABGE

I dag er der 3 uger til afrejse, det vil sige mindre en måned. Det er for sindsygt, jeg fatter det slet ikke. Tiden er gået vildt langsomt siden vi startede med at planlægge turen, men den sidste måneds tid er det bare gået stærkt.

Jeg føler mig meget klar og omvendt overhovedet ikke klar.

Praktisk, er jeg totalt klar. I dag har jeg bestilt to ekstra nøglekort til, at tage med og været på apoteket og fået medicin svarende til et halvt år. 

Adressen er flyttet hjem til Marco, tjek! Solcremen, søsygepiller, aftersun, alt i den praktiske dur, har min mor sørget for, sød som hun er. Nyt undertøj, badedragt og lidt sommerkjoler er også indkøbt. Faktisk så har jeg lagt alt jeg ved jeg skal have med i kufferten, allerede :-) Min mor har lært at bruge Skype og jeg har skrevet adresser ned, så jeg kan sende postkort, så alt er nogenlunde under kontrol. Lige nu mangler jeg bare at afmelde internet og mobil og så skal det bare blive den 26.

Psykisk klar, er jeg i tvivl om jeg nogesinde bliver. Det er svært at forberede sig på oplevelser. Men jeg ved som sådan godt at jeg kommer til at opleve den rene elendighed og fattigdom og jeg ved også at jeg kommer til at opleve smuk natur, glade tider og positive ting. Nogle gange skal man også bare springe ud i ting, og tage det som det kommer, det skal jeg arbejde på og regner stærkt med at denne tur kan hjælpe på det. 

Savn, er noget af det jeg frygter mest, hvordan gør man sig lige klar til at savne sin kæreste? Hvis nogen ved det, så sig til, hehe ;-) Heldigvis er jeg så priviligeret at min kæreste og min dejlige veninde Ida, kommer og besøger mig, det er jeg så glad for, og det er rart at have det at se frem til når savnet kommer snigende. 

Inden jeg rejser skal jeg nu nå at få pakket det sidste af min lejlighed ned, så den nye lejer kan flytte ind. Få lavet mine læringsmål til praktikken og så skal jeg ikke mindst have set de mennesker som står mig nær inden afrejse. Jeg starter med en afskedsfest på lørdag som også er en fest for mine to veninder, som bliver BA og som lige er kommet hjem fra praktik i Ghana, så der er lidt at fejre. 

Det var alt for nu, vi skrives måske først ved på FILI :D