Jeg må faktisk indrømme, at jeg troede de ville være mere 'fattige' end de faktisk er. Børnene har hver deres seng, dog med en meget brugt, tynd madras, en hovedpude og et lagn hver. De har et rum i en stor reol hver med deres personlige ting. Det er ikke meget, og slet ikke nok, men man kan komme langt med få midler, faktisk. Drengene bor i et rum og pigerne i et andet. De kommer i bad hver dag og får tre måltider + snacks hver dag. De har et slags 'skema' som indeholder hvad hver dag skal gå med. Dog har jeg ikke oplevet endnu at det bliver overholdt sådan fuldstændig og så er begrebet 'fili time' også flittigt brugt, virker det til. Det betyder at det med tider, ikke bliver så nøjagtigt overholdt. Billedet af skemaet ses herunder.
De har ofte besøg af organisationer eller andre som har støttet økonomisk. Indtil videre har jeg oplevet at nogle er kommet med mad til dem (noget der minder om Mac D) og en dag havde de en meget kendt person på besøg. De får også ret meget slik og kager af de besøgende (faktisk har jeg slet ikke oplevet dem spise grøntsager endnu) hvilket jeg synes er lidt sjovt, ikke så mærkeligt at de har så mange huller i tænderne som de har. De slags ting havde jeg slet ikke regnet med at der ville være noget som helst af. Men det er da dejligt at se at folk gerne vil støtte børnene. Vi studernede på stedet er selv i gang med, at få en fond op at stå, så det håber jeg også kan hjælpe os til, at kunne lave noget med børnene og få nogle gode oplevelser med dem og derigennem knytte os tættere til dem.
Pt er der vist 29 børn på børnehjemmet. Det er forskelligt hele tiden, eftersom der kommer nye til og andre stikker af. Den yngste er 3 år og den ældste er 15.
Mange har spurgt mig hvordan den første uge i praktikken er gået (tak for det) og til det kan jeg svare, at det er gået godt, særligt på trods af at jeg havde sat mig op på at skulle i praktik et andet sted. Det er nogle søde børn, men også rimelig uopdragende vil jeg næsten sige. Hvilke ikke er så mærkeligt i min optik, udfra deres vilkår og svigt i livet. Jeg skal bare lige slå koldt vand i blodet nogle gange og tælle til 10.
Da hygiegnen er virkelig dårlig og vores leder har bedt os om at holde fokus på det, har vi valgt at indlede denne uge med hygiegne. Vi vil forsøge at gøre det til en vane for børnene at vaske hænder inden de spiser (særligt fordi de spiser med hænderne), børste tænder efter maden og så vil vi forsøge at holde deres lus nede, så godt vi kan. Disse ting bliver ikke rutine lige med det samme og vi er klar på at det næste hold studerende efter os nok også bør køre det videre, så det forhåbentlig en dag kan blive en vane for børnene. Børnene elsker at sidde og lede efter lus på hinanden. En pige fandt ca omkring 20 store lus i en andens hår i dag og sad derefter og legede med dem i sine hænder. Jeg forsøgte virkelig at stoppe hende med det, men så løb hun bare og synes det var virkelig morsomt. Puha, ad. Jeg er så småt gået i gang med at kæmme nogle i dag og har været ude og købe min egen kam til at kæmme børnene med fremover. Der er ikke den store pædagogik i det, men det er sgu noget vi bliver nød til at få styr på.
Vi har fået at vide at filippinerne ikke er glade for konfrontationer og spørgsmål hvor der kun kan svares ja og nej til. Det er virkelig noget jeg skal tænke meget over og øve mig i åbne spørgsmål, samtidig med at man lige skal oversætte det til engelsk inden også. For eksempel i dag, da jeg skulle skrive en sms til min leder og spørger om vi måtte give pigerne noget neglelak som vi ikke brugte mere. Så skal det formuleres så ikke han kan svare ja eller nej, virkelig anstregende.
Jeg kan desværre ikke redde hele Filippinerne, men hvis jeg får chancen for at gøre en forskel, yde en ekstra indsats, dele ud af glæde og kærlighed, så tager jeg den!
Hilsen Sine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar