Lørdag d. 20/2 tog
Cecilie og jeg vores fold-ud madraser under armene og drog ud på børnehjemmet
for at deltage i videoaften med overnatning, som to gamle studerende som er på
besøg pt, havde arrangeret for børnene. Børnene havde fået slikposer og vi så henholdvis
’Toy story 3’ og ’Inderst inde’ – det er to børnefilm som jeg faktisk har set i
forvejen. Dem der kender mig ved, at jeg virkelig ikke er til børnefilm og hele
disney universet og det er exeptionelt at jeg havde set BEGGE film før. Så jeg
brugte det meste af aftenen på at sludre med de store piger og forsøge at få
aircondition til at virke. Børnene havde lidt svært ved at falde til ro, da de
skulle sove, så der gik lang tid før alle sov. Jeg sov rigtig dårligt men det
gjore ingen ting, for jeg lå tæt sammen med de sødeste børn og helt indviklet i
et barn og jeg tænkte ”fuck om jeg får lus og fuck at jeg ligger dårligt på det
her sten gulv” det var det værd! Børnene vågnede kl 6 næste morgen kun 5 timer
efter de var gået i seng. De er vant til at stå tidligt op. De små børn skulle
i bad og jeg hjalp til – det foregår ved at de er omkring 10-15 børn som bliver
sæbet ind af de ældste børn og så tager de baljer med vand og kaster over sig.
De andre studerende og jeg gik på Starbucks og fik en kaffe og lidt af spise.
Derefter var det hjem til børnehjemmet igen og afsted med vores bus til ’Family
day’. Family day er en afslutning på den forgangne uge som hver år bliver
’holdt’ i Cebu. Det er en uge hvor man gør særligt opmærksom på lovlig
adoption. I løbet af den uge er der forskellige arrangementer – jeg havde
deltaget et om mandagen d. 15/2 sammen med 15 af børnene til et show i et
shopping center med taler for forskellige mennesker der har med det at gøre og
noget underholdning for børnene. Om fredagen var der nogle af de andre
studerende der havde været med 5 børn ude til en tegnekonkurrence. Nå, men –
tilbage til family day. Family day blev holdt i en park, hvor vi mødtes med
andre børnehjem fra byen. Så blev der holdt nogle konkurrencer mellem børnene på
de forskellige børnehjem og Parian Drop-in Center vandt selvfølgelig (der hvor
jeg er i praktik). Derudover var der opvisninger fra de forskellige børnehjem.
Vores piger optrådte med to forskellige danse, derudover var der fri leg
børnene imellem. Vi var hjemme igen omkring klokken 16, men vi kunne ikke gå
endnu. En af pigernes far stod og ventede på os da vi kom., han er lige kommet
ud af fængslet (har siddet inde for incest). Pigen gik i total panik og gemte
sig og græd i evigheder. Hold kæft hvor var det bare hårdt at se på. Man må jo
ikke have favoritter blandt børnene, meeeen men men…. Jeg blev hos pigen til
hun kom til ro og vi fik snakket om det og hun fik lov at ringe til sin moster
fra min telefon. Pigen er desværre nu blevet overflyttet til et andet center,
af sikkerhedsmæssige grunde. Det er super godt for hende men det er virkelig
hårdt for mig lige nu. Jeg har kun været på centeret i en lille måned, og
allerede har jeg knyttet hvad jeg vil kalde for tætte bånd med nogle af
børnene. Da der var kommet ro på centeret tog vi hjem og på det tidspunkt havde
vi været på arbejde i 24 timer og var godt trætte.
Her er lidt billeder:
^ Dansk kanelsnegl.
^ Paa vej i bussen
^Aahh... Et dejligt pigebarn.
^ De ealdste pige optraadte for vores social worker, fordi det var hans sidste dag.

^ Homer, vores social worker / min vejleder og Jeg. Homer stopper hos os, desvearre, han er skide dygtig og virkelig nem at omgaaes. Vi har faaet en ny soed kvinde som hedder Fujiko.
^ Nogle af studerende, Homer og jeg.
Hilsen Sine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar